Opnå varig arbejdsstyrke

Norgus tilbyder et non- profit, STAR – støttet forløb for borgere der oplever en yoyotilgang til arbejdsmarkedet, hvor årsagen til den manglende stabilitet skyldes angst, traumer eller PTSD. Projektet er et udviklingsforløb for at hjælpe yoyo borgere til varig beskæftigelse. Forløbet er baseret på narrative, og kognitive traumeterapeutiske tilgange. Borgeren får desuden værktøjer til øget hverdagsmestring, stress reducering og angsthåndtering, blandt andet via kropslige øvelser og strategier. 

Målet er, at borgerne efter endt forløb fastholdes i deres nuværende job eller kommer videre i et andet ordinært job, løntilskud eller uddannelse. Skulle dette ikke være muligt, kan Norgus være behjælpelig lave en erhvervsevne afklaring gennem praktik og med en progressionsrapport, som understøtter Rehabiliteringsteamet i, at kunne træffe en endelig afgørelse.

Gennem individuel – og gruppebaseret psykoedukation, mindfulness og fysisk aktivitet hjælpes den angst, traume- eller PTSD ramte borger til at mestre dagligdagen og arbejdslivet. Borgeren fastholdes i eget job gennem indsatser på arbejdspladsen, hvor skånehensyn, generelle vilkår og indsigt i angst, traumer og PTSD øger borgeren og arbejdspladsens viden. Hvis borgeren ikke har et job, så kobles arbejdslivet på igen via praktikforløb eller ansættelse, hvor vi formidler viden til arbejdsgiver, og har et tæt samarbejde med borger og arbejdsgiver, så der kan skabes en varig forandring og fastholdelse i jobbet. Forløbet er individuelt tilrettelagt, således at det kan afkortes, og forlænges efter behov.

Kort & godt

Målgruppe

Aktivitets – og jobparate borgere med angst eller psykiske traumer, der har ofte en yoyo relation til arbejdsmarkedet. Det kan være hyppige sygemeldinger, opsigelser eller udeblivelser, der er årsagen til den svingende arbejdskraft. Derudover kan der være andre diagnoser, misbrug eller fysiske begrænsninger. Borgerne skal kunne tale og forstå dansk, så de kan profitere af undervisningen.

Visitation

Visitation sker ved henvendelse til Norgus kontaktpersoner. Første samtale kan foregå på jobcenteret eller i Norgus lokaler.

Individuelle samtaler

Borgerne, der tilknyttes projektet, får som minimum 6 individuelle samtaler med den projektleder, som de er tilknyttet. I samtalerne arbejdes der ud fra et holistisk menneskesyn med relationsdannelse, motivation, mestringsstrategier, psykoedukation, afklaring af kompetencer, samt vejledning omkring job og uddannelse mv.

Gruppesamtaler

Én gang ugentligt deltager borgeren i gruppeforløb. Her er formålet, at borgeren under professionel vejledning, samt fælles samtaler og erfaringsudveksling, bliver bedre til forstå egne udfordringer – og får flere værktøjer til at mestre disse, hverdagen og arbejdslivet. Der etableres løbende hold, og borgeren tilknyttes det hold, der er kortest i forløbet. Vi bestræber os så vidt muligt på at lave samlede grupper til opstart.

Arbejdsfastholdelse, praktik & Job

Som en ramme for at eksponere angsten/traumet og at skabe varig tilknytning til arbejdsmarkedet, tilstræber vi, at arbejdsfastholde borgeren i allerede eksisterende job, eller koble virksomhedspraktik på sideløbende med gruppeforløbet. Der laves en praktikplan med delmål og langsigtede mål samt muligheden for lønnede timer og job. Projektlederen følger tæt op ude på arbejdspladsen eller praktikken. Projektlederen kommer til opfølgende samtaler på arbejdspladsen/praktikstedet mindst hver 3. uge, Vi har ekstra fokus på både at tilpasse arbejdspladsen til borgerens behov, at vejlede og guide arbejdsgiveren til at fastholde eller modtage borgeren, samt at understøtte borgerens udvikling, så der kan opnås en varig tilknytning til jobbet.

Progressionsmåling

Forløbet afsluttes med en progressionsrapport. Derudover benytter vi målværktøj fra Beskæftigelses indikatorprojektet, i en før og efter måling til brug af progression hos den enkelte.

Efterværn/mentor/Afklaring

Hvis der er behov for det, kan der tilkøbes efterværn hos Norgus, så projektlederen kan fastholde borgeren efter afslutning i projektet. Der kan købes mentor timer hvis det er relevant i forbindelse med projektet. Hvis vi under forløbet, opdager at borgeren ikke kan opnå selvforsørgelse, kan arbejdsevnen afklares, med rapport der kan foreligges det rehabiliterende team.

Kontakt

For yderligere information kontakt:

Projektleder Cathrine Gustafsson